Roskilde som friby

I sagen om fribyordningen, der handler om, at kommuner kan give udenlandske forfattere, der forfølges, ly og skrivefrihed, har regeringen ikke vist sig villig til at yde økonomisk støtte til deres eget forslag! Derfor er der ikke etableret friby i Danmark. Allerede ved lovens vedtagelse besluttede kulturpolitikere i Roskilde, at vi vil give husly til en forfulgt forfatter og dermed også nyde de kulturelle oplevelser, et sådant ophold vil give vores kommune, og gav tilsagn under forudsætning af rimelig udgiftsneutralitet. Derefter skete der ikke noget. Endelig har ministeren afsat et lille beløb. Det sker, fordi Folketinget har lagt pres på og besluttet, at ordningen skal vurderes inden årets udgang. Så fik ministeren travlt. Det ser jo ikke godt ud, når der ikke er sket noget som helst i en sag , man selv har profileret sig på. Odense har vist kulturpolitisk styrke og besluttet, at de skal være friby. Aarhus er langt fremme. Jeg v il arbejde for, at Roskilde bliver den 3. friby i Danmark. Det manglede bare. Alt for mange forfattere og kunstnere bliver forfulgte. Vi kan både hjælpe og få stor glæde heraf. Poul Qvist Jørgensen Byrådskandidat, S, Brøndgade 6A Roskilde.

Publiceret 30 October 2009 03:00