Socialdemokraterne afventer evaluering

Kim Raben spørger i onsdagens avis, om socialdemokraterne vil være med til at nedlægge modulordningen? Svaret er, at vi ikke er indstillet på at nedlægge eller ændre ordningen før den aftalte evaluering har fundet sted efter et års forløb. Sådan har vores holdning hele tiden været. Modulordningen er ikke en rose, der voksede i Socialdemokraternes have – vi har været skeptiske, men det er jo ikke det samme som, at ordningen er umulig. 14 % af børnefamilierne har valgt et færre antal pasningstimer end institutionen tilbyder, og det er der jo en grund til. Det er et mål, at ordningen skal praktiseres så lidt bureaukratisk som muligt. Efter et års funktion evaluerer vi – hvordan er det gået i institutionerne – og hvad har forældrene syntes om ordningen? Hvis der stik imod hensigten viser sig væsentlige ulemper, så finder vi det naturligt at gennemføre ændringer, ligesom en nedlæggelse af ordningen heller ikke kan udelukkes. Hanne Eisen Poul Andersen Frede Lærke Medlemmer af skole- og børneudvalget for Socialdemokraterne

Publiceret 30 October 2009 03:00