(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Tæppehandler på spil i Greve og Ringsted

Politiet vil gerne kraftigt anbefale, at man passer meget på, hvis man vil indgå handler under omstændigheder som virker mistænkelige.

Af
Per Møller

Torsdag kl. 09.58 blev politiet kontaktet af en anmelder fra Granhytterne i Greve, der kl. 09.30 var ude for, at en tæppemand, der kaldte sig Richard ville sælge billige tæpper. Tæpperne havde en værdi af 55.000 kr., men anmelderen kunne få dem for 5.000 kr. Tæppehandleren beskrives som ca. 50 år, dansk, skaldet med små briller. Han kørte i ny grå Mercedes. Handlen blev dog ikke til noget.
Samme dag, kl. 09.58, blev politiet kontaktet af en anmelder fra Ringsted, der for et par dage siden var kontaktet af en person, der ville sælge tæpper. Manden havde anmelderens navn fra et kartotek, der havde tilhørt tæppesælgeren. Kl. 10.00 torsdag kom tæppesælgeren uden videre til anmelderens adresse, og den driftige sælger blev meget fortørnet over, at anmelderen ikke ville handle med ham, men blot ville have ham til at forlade stedet. Manden kørte dernæst fra stedet i en svensk indregistreret Volvo stationcar. Politiet undersøger nu sagen nærmere.
Politiet vil gerne anbefale, at man passer meget på, hvis man vil indgå handler under omstændigheder som her beskrevet. Politiet vurderer risikoen for at blive snydt som værende høj, ligesom man heller ikke kan være sikker på, at der ikke er tale om stjålne tæpper.
Det sikreste er derfor at lade være med at handle under lignende forhold.

Publiceret 30 October 2009 11:15