Kommunalpolitik, når det er værst III

Kære Jan Mejding

Jeg anerkender bestemt, at der med lukningen af Brøndgade for gennemførende trafik, er foregået et grundigt stykke lobbyarbejde, på bedste demokratiske. Men jeg anerkender ikke, at der skulle være tale om en trafikpolitisk løsning, der tilgodeser hele området. Det handler ikke om at være bombastisk men om, at den beslutning, der er truffet i Teknik- og miljøudvalget betyder, at man blot sender aben videre fra et sted på bjerget til et andet. Beslutningen betyder, at nogle få får forbedret deres forhold på bekostning af, at andre for det dårligere, heriblandt flere hundrede institutionsbørn. Den slags beslutninger skaber naturligvis splittelse, og det er vel helt i den demokratiske ånd, at de som bliver berørt af sådan en politisk beslutning, skal have lov til at gøre opmærksom på de uheldige følgevirkninger det medfører. Og dette i en ordentlig tone. Den ret gælder vel ikke kun dem som allerede er blevet hørt. Meget af balladen i denne sag bunder vel reelt i, at området omkring Brøndgade er bange for at beslutning om at lukke for den gennemkørende trafik skulle blive ændret. Alt dette kunne have været undgået, såfremt der havde været politisk vilje til det. Hvis man tidligere i processen havde lyttet til de berørte borgere og institutioner i hele området, så ville det have stået klart, at svaret er en trafikløsning for hele området, der samler frem for at splitte. Men den her sag viser blot, at det politiske mod og overblik ikke i tilstrækkelig grad har været til stede – hvilket er rigtig ærligt.

Publiceret 30 October 2009 13:01