Solrød Comets træner, Howard Frankel glæder sig over tilgangen af Martin Brandt. (Arkivfoto).

Solrød Comets træner, Howard Frankel glæder sig over tilgangen af Martin Brandt. (Arkivfoto).

Forstærkning til Solrød Comets

Af
Per Møller

Solrød Comets herrehold gør alvor ud af deres forsøg i at beholde en topplacering i 1. Division for basketball.
Solrød Comets er henover julen blevet forstærket med Martin Brandt, som er skiftet fra BMS. BMS var holdet man mødte i sidste års semifinale og man måtte ud i 3. og afgørende kamp før der var fundet en vinder af serien.
Martin Brandt var en af de mest toneangivende spillere på BMS-holdet.
- Martin er en hårdtarbejdende skytte, som netop giver os lidt af det vi mangler. Det er ikke fordi vi har et stort behov for at forstærke os, men en spiller af Martins kaliber ville være tåbeligt ikke at tage imod, siger Solrød Comets træner Howard Frankel.
Martin Brandt er oprindelig fra Køge og er flyttet tilbage til Køge fra København, hvor han har spillet for BMS i 2.division men også for Værløse i 1.division.
- Martin passer fint ind i vores koncept med, at have et stort antal spillere fra lokalområdet, vi tror ikke på at vi kan opbygge noget stærkt uden lokal opbakning, hvad enten det drejer sig om sponsorer eller spillere, siger klubbens formand Henrik Sandberg.
Solrød Comets udstak en målsætning inden sæsonstart, at man ville etablere sig som tophold i 1.Division og med blot 2 nederlag er ser dette realistisk ud.

Publiceret 04 January 2010 13:30