(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Fyrværkeri satte ild til bil - og romerlys smidt efter politibetjent i Ølsemagle

Forholdsvis rolig nytårsaften og -nat i Køge og omegn, meddeler Midt- og Vestsjælland i sin døgnrapport for tidsrummet fra torsdag den 31. decembe rkl. 07.00 til fredag den 1. januar kl. 07.00.

Af
Per Møller

Natten til fredag - nytårsnat - kl. 01.35 så et vidne på Nylandsvej i Ølsemagle ved Køge, at en stor flok unge knuste en rude i en bil. Man smed herefter fyrværkeri ind i bilen, som brød i brand.
Politiet blev mødt af flokken af unge, og én af dem, en 19-årig mand fra Køge, fandt anledning til at fyre et romerlys af mod en politibetjent.
Han blev heldigvis ikke ramt, men den 19-årige blev anholdt for vold mod politibetjenten. Han blev sigtet og løsladt efter afhøring.
Det lykkede ikke at finde ud af, hvem der havde ødelagt bilen.
Brandundersøgelse – Herfølge .
Fredag nat kl. 02.29 kørte politiet og brandvæsenet til Møllebækvej i Herfølge, hvor der var ild i en bil. Ifølge brandvæsenet var det ikke første gang, der var stukket ild i netop den bil. Politiet undersøger.
Spirituskørsel – Greve .
Fredag nat kl. 02.34 anholdt politiet på Holmeagervej i Greve en 19-årig mand fra Hårlev for spirituskørsel i en personbil. Der blev taget en blodprøve af ham, hvorefter han blev løsladt.
Vold – Greve .
Fredag kl. 02.40 anholdt politiet i en bebyggelse i Greve en 35-årig mand. Han opsøgte sin x-hustru på stedet, og det kom til tumult mellem dem. Det endte med, at den 35-årige gav kvinden et slag. Manden blev løsladt senere. Der blev optaget en voldsag.
Spirituskørsel – Greve .
Fredag morgen kl. 05.00 anholdt politiet på Godsvej i Greve en 18-årig mand fra Greve for spirituskørsel i en personbil. Der blev udtaget en blodprøve af ham, hvorefter han blev løsladt.

Publiceret 04 January 2010 09:00