(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Mange indbrud i private beboelser

I nytårsdagene hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politikreds.

Af
Per Møller

Dagene omkring nytåret har set med politiets øjne ikke været ud over det sædvanlige.
- Det kolde vejr og det store snefald sydpå betød dog, at der var en del færdselsuheld – heldigvis var langt de fleste ikke alvorlige. Der har desuden som vanligt været flere anmeldelser om sprængte postkasser, ridsede biler og mindre påsatte brande, men alt i alt et roligt nytår, hvor det er glædeligt at kunne konstatere, at der kun har været to anmeldelser om vold – et usædvanligt lavt tal, oplyser Sydsjællands Politi, der til gengæld har haft masser at rykke ud til når talen drejer sig om indbrud.
- Her i kredsen har vi dog haft flere indbrud hen over årsskiftet, end vi oplevede sidste år. Der har således i perioden fra den 30. december til den 3. januar været 62 anmeldelser om indbrud i privat beboelse, oplyser Palle O. Hansen fra ledelsessekretariatet hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Publiceret 04 January 2010 12:00