En mindre brand på Kildegården nytårsnat blev hurtigt slukket af brandvæsenet. (Foto: Erling J.)

En mindre brand på Kildegården nytårsnat blev hurtigt slukket af brandvæsenet. (Foto: Erling J.)

Nytårsbrand på Kildegården

Nytårsnat er en travl nat for Roskilde Brandvæsen, og klokken kvart over tre måtte brandvæsenet rykke ud til en bygning på Kildegården, som der var gået ild i. Branden skyldtes dog ikke vildfarne raketter, men i stedet menes en kortslutning i en stikkontakt at have sat ild til bygningen, oplyser indsatsleder ved Roskilde Brandvæsen Richard Damgaard. Branden blev slukket med det samme og nåede derfor ikke at udvikle sig eller forvolde stor skade. Ilden ødelagde nogle elinstallationer og gav røgskader i bygningen, men ellers kom hverken bygningen eller nogen personer noget til.

Publiceret 04 January 2010 11:06