(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Hund omkommet i brand i Greve

Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra torsdag den 7. januar kl. 07.00 til fredag den 8. januar kl. 07.00.

Af
Per Møller

Brand – Greve .
Torsdag kl. 08.58 modtog politiet anmeldelse om brand på Påskestien i Greve. Ved politiets ankomst var brandvæsnet i færd med at slukke branden. Der var kraftig røgudvikling, men branden var under kontrol. Ingen personer kom til skade, men desværre lykkedes det ikke at redde familiens hund.
Indbrud i villa – Solrød .
Kl. 16.01 modtog politiet anmeldelse om indbrud på Nøddehaven i Solrød Strand, begået mellem kl. 07.00–16.00. Et vindue var blevet opbrudt, skuffer og skabe var blevet gennemrodet, og fra stedet var stjålet bærbar PC, kontanter, GPS i original indpakning m.v.
Indbrud i villa – Lejre .
Kl. 17.06 modtog politiet anmeldelse om indbrud på Mosevej i Hvalsø, begået ml. kl. 07.30–17.00. Vindue opbrudt og tyven havde gennemsøgt hele huset. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.
Butikstyveri – Greve .
Torsdag aften kl. 20.05 blev en 22-årig mand uden fast bopæl anholdt for butikstyveri på Hundige station. Den 22-årige, der havde stjålet en dåseøl til kr. 13, blev løsladt efter afhøring.
Brugstyveri – Greve .
Natten til fredag kl. 01.30 bemærkede en patrulje en brugsstjålet Audi A3 på Hundige Centervej. Bilen kørte af sted med høj fart, og flugten endte ved Gersagerskolen, hvor bilen påkørte en lygtepæl, hvorefter tre personer løb fra bilen i hver sin retning.
Den ene af de flygtende personer stjal patruljebilen, der dog få minutter efter blev efterladt i Freyas Kvarter. En 20-årig mand bliver kort efter truffet i Freyas Kvarter.
Den 20-åriges signalement passedepå en af gerningsmændenes, hvorfor han blev anholdt kl. 02.26.

Publiceret 08 January 2010 12:00