René Budahl Hansen peger på flere fordele ved, at hele familier kan deltage sammen i nyt slanke- og sundhedstilbud. (Foto: JCJ).

René Budahl Hansen peger på flere fordele ved, at hele familier kan deltage sammen i nyt slanke- og sundhedstilbud. (Foto: JCJ).

Køge-familier på skrump i 2010

Hele familien kan træne sammen og få vejledning i sund livsstil gennem projekt "Familie på skrump" i Køge.

Af
Martin Rasmussen

SUNDHED : Mange nytårsforsætter handler om motion og vægttab i det nye år, men hvor der for mange er tale om individuelle projekter, så kan hele familien nu være sammen om at tabe sig og få en sundere livsstil i forbindelse med et nyt tilbud i Køge.
Det hedder "Familie på skrump" og bag det står Evy Sampson og René Budahl Hansen. De tilbyder et fem måneders-forløb, som både vil omfatte træning, personlig kostplan udarbejdet af diætist samt generel vejledning i en sund livsstil.
René Budahl Hansen har en mangeårig baggrund som fitnessinstruktør og har blandt andet arbejdet meget med overvægtige børn.
- Jeg har arbejdet med børn og unge i projekter for Køge Kommune de seneste år, hvor vi har fokuseret på vægttab og øget selvværd. I den forbindelse har jeg blandt andet set vigtigheden af, at forældre går foran som rollemodeller, forklarer han om en af de fordele, der er ved, at hele familien kan være fælles om projektet for en sundere hverdag.
Aktiviteterne er koncentreret omkring et center på Høgevej i Køge, og det første hold begynder onsdag den 3. februar.
Allerede onsdag den 27. januar er der informationsmøde klokken 19-20 på Høgevej 8. Allerede nu er der dog åbent for tilmelding.
Tema denne uge: i den trykte Lørdags-Avisen: Sund og slank.

Publiceret 08 January 2010 06:00