Bibi Hølge-Hazelton. (Pressefoto).

Bibi Hølge-Hazelton. (Pressefoto).

Ny sygeplejefaglig forskningsleder på Køge og Fakse Sygehuse

Cand.cur. og ph.d. Bibi Hølge-Hazelton er med virkning pr. 1. januar ansat som sygeplejefaglig forskningsleder ved Sygehus Nord, det vil sige sygehusene i Køge, Fakse, Holbæk, Kalundborg og Roskilde.
Bibi Hølge-Hazelton er 48 år og afsluttede sin grunduddannelse som sygeplejerske ved Rigshospitalets Sygeplejeskole i 1986. Hun kommer fra et job som lektor i ungdom, sundhed og professionsudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet.
Bibi Hølge-Hazelton har klinisk erfaring fra blandt andre Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet, Sankt lukas Stiftelsens Hospice og Hæmatologisk-Onkologisk Afdeling på Næstved Sygehus.
I 1992 gennemførte Bibi Hølge-Hazelton det sygeplejefaglige Diplomstudium med speciale i ledelse ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, og to år efter blev hun master i voksenpædagogik fra Roskilde Universitet, RUC.
Bibi Hølge-Hazelton blev cand.cur i 1998 efter at have gennemført kandidatuddannelsen ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus.
I 2002 opnåede Bibi Hølge-Hazelton ph.d. graden på sin afhandling "Diabetes – en skole for livet", og samme år tog hun den pædagogiske efteruddannelse på RUC.
Bibi Hølge-Hazelton er associeret forskningslektor ved Forskningsenheden for Almen Medicin ved Københavns Universitet.
Som sygeplejefaglig forskningsleder får Bibi Hølge-Hazelton til opgave at udvikle en forskningskultur inden for sygeplejefeltet og bidrage til tværfaglig forskning ved sygehuset, ligesom hun vil få mulighed for at fortsætte sin egen forskning.
pm

Publiceret 08 January 2010 06:00