De Danske Vægtkonsulenter er klar med nyt kostprogram fra næste uge.

De Danske Vægtkonsulenter er klar med nyt kostprogram fra næste uge.

Smid fedtet og få mere energi

Tab dig og bliv gladere, få mere overskud og se dig selv i spejlet med et smil på læben, lyder tilbuddet fra De Danske Vægtkonsulenter i det nye år.

Af
Martin Rasmussen

VÆGTTAB : Tusindvis af danskere kan tale med om de forandringer, der sker, når man gennemgår et vægttabsforløb med sund kostomlægning.
Ikke nok med at du reducerer risikoen for at udvikle en masse overvægtsrelaterede livsstilssygdomme - dit energiniveau bliver desuden kraftigt forøget, og dit humør bliver væsentligt bedre.
De Danske Vægtkonsulenter (DDV) har udviklet et nyt kostprogram, som kan hjælpe dig til et bedre liv på idealvægten. Kostprogrammet er blevet til med vejledning fra læger og diætister og tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger, blandt andet en korrekt kaloriebalance.
- Det handler om at få sat system i kostvanerne efter en kostplan, der vejleder om de daglige mængder. Det er en af grundstenene bag en sundere livsstil og et varigt vægttab, siger stifteren af DDV, Inge Kauffeldt.

Tab et kilo om ugen

Det nye kostprogram er designet til at gøre det nemmere for dig at tabe næsten et kilo om ugen. - Der er nu kun én grønsagsgruppe i det nye kostprogram. Det betyder, at der ikke længere er begrænsning på visse grønsager, som måske indeholder mange kulhydrater, men som samtidig er rige på fibre og derfor rigtig gode for kroppen, siger Inge Kauffeldt. Derudover er der nu felter i kostprogrammet, hvor du kan registrere 30 minutters fysisk aktivitet hver dag, så du ikke glemmer den vigtige motion. Kostprogrammet fås fra den 11. januar. Se mere på www.vægtkonsulenterne.dk.

Publiceret 09 January 2010 10:45