(Foto: Colourbox.)

(Foto: Colourbox.)

Tyvene stak af med beautyboksen

Af
ark

En 68 årig mand tog selv affære, da han i søndags kl. 19.07 overraskede to tyve i sit hjem på Nestors Allé.
Manden var netop nået hjem, da han så de to mænd komme trækkende med hver sin cykel med cykelkurve, der var fyldt op med ting fra mandens bolig. I kurven havde den ene tyv den 68 årige hustrus beautyboks…
Manden løb efter tyvene tog boksen med sig, hvilket i første omgang ikke fik tyvene til at stikke af, men i stedet opførte de sig aggressivt. Efter at have truet beboeren, stak tyvene af i østlig retning.
Manden kontaktede straks politiet, der søgte efter tyvene i området i følgeskab af hunde. Men desværre uden held. Tyvene stjal blandt andet et gråt pengeskab af ukendt mærke på ca. 70 x 50 cm med kodelås, som indeholdt dyre smykker, personlige papirer og kontanter.
- Vi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen, siger vicepolitikommissær Henrik Hougaard. Han kan træffes på telefon 7258 7821.

Publiceret 13 January 2010 07:00