(Colourbox).

(Colourbox).

Køge Skakklub støg til tops i 2. Division

Køge Skakklub vandt søndag det med spænding imødesete topopgør mod Ringsted. Det skete med cifrene 5-3, og da det hidtidige førerhold AS04 tabte 2,5-5,5 mod Frederikssund, var det netop nok til at overtage 1. pladsen og den eneste oprykningsplads til landets næstbedste række.
Køge Skakklub har nu 18 point, det samme har Frederikssund, som dog har et matchpoint mindre, nemlig 5 mod Køges 6 matchpoint. Divisionen er uhyggelig tæt.
Der er blot 5 point mellem top og bund og med 3 runder igen og 8 point at spille for pr. kamp kan alt stadig nå at ske.
Kravet til næste kamp, mod nedrykningstruede Evans 2 (Vejle) den 31. januar, er derfor en klar sejr, hvis Køge Skakklub skal gøre sig forhåbninger om at komme i 1. Division.
Grundlaget for den overraskende topplacering skal findes i stabile holdpræstationer fra samtlige spillere, suppleret af superpræstationer af spillerne på bræt 1. og 4. bræt - Jacob Kaaber og Klaus Hestehauge.
De har foreløbig spillet langt over deres normale niveau, hvilket ses ved at præstationerne er 290 rating hhv. 394 rating bedre end deres respektive ratingtal.
Det bliver spændende, om Køge-holdet kan fuldføre sit forehavende.
pm

Publiceret 14 January 2010 06:00