Lydinstallationer og performancevideoer

I foråret vil Museet for Samtidskunst sprudle af liv, når rumlige lydinstallationer, performancevideoer og -dokumentationer fra 1950"erne til i dag kombineres med live-performances og koncerter. Museet sætter kunstværket som handling og proces i fokus og åbner dørene for udstillingen Handlinger – Performance- og lydkunst. Udstillingen tager udgangspunkt i værker og dokumentationsmateriale fra museets samling af Yoko Ono, John Cage, Christian Marclay og andre. En række danske og udenlandske kunstnere inden for samme felt bidrager undervejs med installationer og værker i kortere perioder. Der er fernisering på udstillingen i dag fredag 15. janunar klokken 17 til 20. Kulturudvalgsformand Birgit Pedersen holder åbningstalen. Udstillingen kan ses frem til 6. juni.

Publiceret 14 January 2010 09:00