Kirstine Christiansen (tv) og Ulla Dahrup viser den nye turistbrochure for Køge Bugt 2010 frem for lørdagsavisen.dks læsere. (Foto: JCJ).

Kirstine Christiansen (tv) og Ulla Dahrup viser den nye turistbrochure for Køge Bugt 2010 frem for lørdagsavisen.dks læsere. (Foto: JCJ).

Ny turistbrochure for Køge Bugt 2010 er på gaden

Af
Per Møller

Køge Turistbureau er stolte over at kunne præsentere årets turistbrochure.
Brochuren på 84 sider viser med flotte billeder mange af de oplevelser, som Køge og omegn byder på. Det er alt fra shopping, special butikker, strande, attraktioner, byliv, kultur, spisesteder og naturligvis overnatningssteder.
- Vi er glade for den opbakning og tillid vore annoncører har vist os under fremstillings-processen. Vi har den glæde at i år at kunne præsentere mange nye annoncører, hvilket er med til at synliggøre Køge Bugt som turistområde, siger Ulla Dahrup fra Køge Turistbureau, Vestergade 1 i Køge..
Det har været en spændende proces, hvor layoutet er blevet ændret, så brochuren fremstår lettere, og hvor annoncesiderne også har fået et løft, der gør annoncørerne mere synlige.
Brochuren er i samme format som i 2009, og den er produceret i et samarbejde med det lokale reklamebureau Lynge Olsen A/S - og med Edel Boysen Hansen som oversætter.
Brochuren udkommer nemlig i en dansk, tysk og engelsk udgave. Turistchef Lars Nielsen har taget de fleste fotos.
Oplaget er på 50.000 eksemplarer, som udsendes til alle danske turistbureauer og til turistbureauer i det sydlige Sverige.
Desuden bliver brochuren præsenteret på Ferie 2010 i Bella Centret samt på Grüne Woche i Berlin.
Brochuren ligger til fri afbenyttelse på Køge Turistbureau.

Forsiden på Køge Bugts nye turistbrochure.

Forsiden på Køge Bugts nye turistbrochure.

Publiceret 14 January 2010 13:15