(Pressefoto).

(Pressefoto).

Ramasjang Live skjuler agent på Borup og Køge Bibliotek

Nu går den vilde agent kodejagt i hele landet og Ramasjang har skjult 200 agenter på biblioteker rundt omkring i landet – og altså også på Borup og Køge Bibliotek.
Og alle børn inviteres frem til den 15. februar til at deltage i jagten på titlen som Ramasjang-agent.
Ramasjang Live sætter gang i en kæmpe kodejagt i tvprogrammet og på hjemmesiden og her udfordres børnene til at finde den første kode, som er det hemmelige løsen til hjælp fra de skjulte agenter. Missionen er klar!
Alle børn har nu muligheden for at blive Ramasjang-agent, få ringetoner, agentdiplom og deltage i lodtrækningen om flotte præmier HVIS de gennemfører kodejagten.
Agenterne på Borup og Køge Bibliotek arbejder i det skjulte og børnene må selv find ud af hvem af de ansatte, det er. Når agenten hører det rigtige kodeord, hjælper han eller hun alle agent-aspiranter videre i kodejagten, som giver adgang til titlen som Ramasjang-agent.
Nu gælder det altså om at spidse ører og øjne når man lukker op for Ramasjang Live eller surfer på www.dr.dk/ramasjanglive fra dags dato.
Her skjuler sig nemlig det første kodeord, som giver adgang til den videre kodejagt. Kodejagten slutter den 15. februar.
Agentkodejagten er en del af et samarbejde mellem alle landets biblioteker, DR Ramasjang og børnebibliotekernes nye fælles hjemmeside www.Pallesgavebod.dk .
pm

Publiceret 16 January 2010 12:15