(Colourbox).

(Colourbox).

Flot rettidighed på Lille Syd

Lille Syd - ruten Roskilde-Køge-Næstved kom helt i front med rettidigheden i 2009

TRAFIK : Selv om DSB's samlede rettidighed ikke nåede målet for 2009, var der strækninger, hvor det gik rigtig godt. Og det var igen Lille Syd blandt de bedste strækninger selv om Lille Syd skulle gøre plads til ekstra tog p.g.a. sporarbejde på Sydbanen.
Lille Syd, der er navnet på jernbanen mellem Roskilde og Næstved via Køge, præsterede en rettidighed på 95,7 procent og det betegnes af underdirektør i Trafikplanlægning, Ove Dahl Kristensen, som ekstremt flot kørt.
- Lille Syd har været plaget af ekstra tog og alligevel er det lykkedes medarbejderne at opretholde en høj rettidighed. Det er både på værkstederne, hvor det er lykkedes at servicere materiellet, så der kun har været få nedbrud. Og det gælder også personalet i togene og langs strækningerne. De har igen leveret en god indsats, så rettidigheden for 2009 kom over 95 procent, siger Ove Dahl Kristensen.

Syv ekstra tog i timen

Det var på grund af sporarbejde på Sydbanen, at der i en periode på næsten seks måneder blev ledt ekstra togtrafik på Lille Syd. Når trafikken var på sit højeste, var der syv ekstra tog i timen på banen.
- Den høje rettidighed viser, at Lille Syd er stabilt togsystem, som passagererne kan regne med. Hvis ikke banen havde været generet af Sydbanens sporarbejde, så havde rettidigheden været endnu højere, siger en glad Ove Dahl Kristensen.
pm

(Colourbox).

(Colourbox).

Publiceret 18 January 2010 15:00