Roskilde Håndbolds Henrik Olsen med nummer to er så skadet i sin skulder, at han kun kan spille i forsvaret. alligevel lykkedes det ham og kollegerne at få skovlen under Suså i weekenden.

Roskilde Håndbolds Henrik Olsen med nummer to er så skadet i sin skulder, at han kun kan spille i forsvaret. alligevel lykkedes det ham og kollegerne at få skovlen under Suså i weekenden.

Sejr uden savnede Simonsen

Humøret er tilbage hos Roskilde Håndbolds herrer

Træner Brian Roos fik mere brug for at gnide sine øjne og knibe sig i armen end at give dessiner, da hans 3. divisionsspillere i weekenden ondulerede frygtede Suså på rækkens andenplads. Sydsjællænderne blev sat effektivt på plads med en sejr på overbevisende 32-24 til hjemmebene-banden i Roskilde-Hallerne.
Ikke lige just, hvad træneren havde turde tro på før fløjten blæste bold-braget i gang.
- Alle kæmpede og spillede deres bedste. Jeg er stadig nærmet måløs, men det er en fornøjelse, siger Brian Roos.
I julepausen sagde hans playmaker og skudtrudsel Morten Simonsen op. Han har flyttet sine håndboldmæssige græsgange til Holte, der står med det ene ben i 1. division. Mandsskabs-siden bliver ikke stærkere af, at kapaciteterne Henrik Olsen og Jesper "Muffe" Rasmussen på grund af skader kun kan spille en smule i forsvaret.
- Morten Simonsen har fra sæsonens start sagt, at han højest sandsynlig kun var hos os frem til jul. Sådan blev det, og det skal han ikke høre noget for, siger træneren.

Håndslag på kampånd

Julepausen er også brug til en tur i mødelokalet, hvor den faldende formkurve og det dalende engagement fra november og december blev drøftet.
- Vi kom frem til at give hinanden håndslag på, at vi skal være engagerede til kamp og træning og ikke spille hinandens tid. Men jeg havde ikke turde håbe på, at det gav så kraftig en effekt så hurtigt, røber Roos.
Til gengæld for tabet af Simmonsen trak sidste sæsons spillende herretræner Henrik Knudsen i trøjen, og han blev det helt store spillemæssige sus mod Suså.
- Det var imponerende at se ham komme fra nærmet ingenting og til at fylde playmaker-rollen rigtig godt ud. Nu håber vi så på, at han har mulighed for at være med nogle flere gang i de kommende kampe, lyder det håbefuldt fra den nuværende træner.

null

Publiceret 18 January 2010 14:45