Væltede vikingebyens volley-herrer

I næste spillerunde tørner volley-herrerne fra Roskilde og Himmelev sammen i bombastisk derby

Af
Jeppe Olsen

Roskilde Volleyball Klubs bedste herrer rider på en bølge, som i søndags skyllede langt op af fjorden og indover modstanderen fra Frederikssund. Spillerne fra vikingespillenes by blev regulært mulet så sikkert som 3-0. I en kamp, hvor gæsterne fra domkirkebyen ikke spillede prangende. Slet ikke i andet sæt.
Men som skik og brug er for et tophold, så kom sejren i hus også på en dag, hvor spillet ikke var helt skarpt.
Sejrens sød mjød medfører, at Roskilde-holdet topper 2. division med seks point ned til Marienlyst 2 på andenpladsen. Resultatet af en tour de force henover 10 sejre.
I næste runde er der dømt lokal-derby. Næsten bys-børnene fra Himmelev kommer søndag 31. januar på besøg i Roskilde-klubbens hule til en kamp, som måske handler mere om æren end pointene. Den går i gang klokken 12 i Roskilde Gymnasiums hal beliggende Skolegade 21.

Publiceret 18 January 2010 10:45