(Colourbox).

(Colourbox).

Nationalbanken:

Prisfald stoppet

Lavt renteniveau og højere disponible indkomster har sat en stopper for prisfaldet

PRISFALD : Så er der endelig positivt nyt for boligejerne, og det kommer fra landets finansielle højborg. Prisfaldet på boliger synes at være standset, konstaterer Danmarks Nationalbank.
Boligmarkedet er begyndt at vise tegn på stabilisering efter knap to år med betydelige prisfald og faldende omsætning, skriver Nationalbanken i sin kvartalsoversigt.
Det er et meget lavt renteniveau kombineret med højere disponible indkomster, som har sat en stopper for prisfaldet.
Udsigterne til fortsat stigende ledighed og risikoen for stigende renter kan dog vende billedet og svække boligmarkedet, tilføjes der.
Nationalbanken bygger sine konklusioner på statistikker for boligpriserne samt tal fra Danmarks Statistik for antallet af solgte boliger.
Prisfaldet er slut, lyder vurderingen også fra regeringen, der ligefrem mener, at der er små stigninger i vente på grund af de meget lave renter og en kraftig indkomstfremgang i år.
Syv ud af 12 bankøkonomer i Ritzau og RB-Børsens økonomiske panel er uenige. Resten deler regeringens vurdering, at boligprisfaldet er slut – dog er der ingen, der forventer prisstigninger.
Ifølge en prognose fra Danske Bank og home forventes huspriserne på landsplan at falde med to t procent over det næste års tid – med regionale og lokale forskelle.
mvd

Publiceret 24 January 2010 12:00