Vær med til at tælle vinterfugle

Hvidovreborgerne opfordres til at tælle med i årets store vinterfugletælling

De næste par uger kan alle Hvidovreborgere være med til at dokumentere, hvilke fugle der overvintrer hos os. Hvidovre har et mangfoldigt fugleliv bl.a. i de kystnære områder, Kystagerparken, Lodsparken, Strandengen og Mågeparken.

Derfor opfordrer Teknisk Forvaltning Hvidovreborgerne til at tælle med, når OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening for fjerde gang inviterer til vinterfugletælling.
Kommunen har i år lavet en aftale med Dansk Ornitologisk Forening om, at vi, når vinterfugletællingen er afsluttet, kan få indblik i hvilke og hvor mange fugle og arter, der blev talt lokalt.
Man kan deltage i fugletællingen på hjemmesiden www.obsnatur.dk

Publiceret 29 January 2010 10:45