Mark Leth Pedersen. (Pressefoto).

Mark Leth Pedersen. (Pressefoto).

HB Køge henter lynhurtig angriber i Brøndby

Mark Leth Pedersen skifter til HB Køge.

HB Køge har fået tilgang af en hurtig offensiv spiller.
Den 21-årige offensivspiller Mark Leth Pedersen er hentet i Brøndby IF. Mark Leth Pedersen har spillet på 2. Divisionsholdet, og har masser af U/landskampe på bagen, men udover træningskampe og kampe på bænken, er det ikke blevet til SAS Liga-minutter for den lynhurtige Mark Leth Pedersen, der betegnes som hurtig og gennembrudsstærk med gode indlæg.
Mark Leth Pedersen er dog stadig ung, og kan udvikle sig yderligere, og det får han mulighed for i HB Køge.
- Vi lejer meget sjældent spillere, men det har vi gjort i det her tilfælde, fordi det økonomisk var bedst for os, og selvfølgelig skal Mark ikke kun være i HB Køge i lejeperioden frem til sommerferien. I denne uge sætter vi os ned og laver en længerevarende kontrakt, udtaler Per Rud, der glæder sig over at have fået tilført noget speed i offensiven, siger sportsdirektør Per Rud, HB Køge.
- Nu har jeg spillet på 2. Divisionsholdet i Brøndby i et par år, og jeg føler helt ærligt, at jeg er gået lidt i stå rent fodboldmæssigt. Jeg glæder mig til at få andre øjne til at kigge på mig, og det er helt sindssygt, som jeg ser frem til det her skifte. Jeg har haft mange gode år i Brøndby, men nu skal jeg bare videre, siger den 21-årige Mark Leth Pedersen, der har følgende kommentar angående skiftet sydpå:
- HB Køge passer mig rigtig godt. Her er spændende udviklingsmuligheder på rigtig højt niveau. Jeg har hørt, at truppen er sat godt sammen, og fungerer fint sammen, ligesom træneren får ros.
Mark Leth Pedersen har første arbejdsdag i HB Køge mandag den 1. februar, hvor der er to træningspas på programmet. Han vil fremover optræde i trøje nummer 14.

Publiceret 01 February 2010 11:00