På billedet ses folketingskandidat Finn Möbius foran Hvalsø Station
sammen med bestyrelsesmedlem Ole Meibom. (Privatfoto).

På billedet ses folketingskandidat Finn Möbius foran Hvalsø Station sammen med bestyrelsesmedlem Ole Meibom. (Privatfoto).

Valgkampagne i bidende kulde

Folketingsvalgkampen blev skudt i gang foran Hvalsø Station, da den konservative folketingskandidat på Sjælland, Finn Möbius, torsdag mødte vælgere i bidende kulde.
En lang valgkamp i Danmark varer normalt et par måneder. Men ikke for den konservative folketingskandidat Finn Möbius, som torsdag mødte vælgerne tidligt om morgenen foran Hvalsø Station – et års tid før det kommende folketingsvalg.
Finn Möbius drøftede sammen med Ole Meibom, der er medlem af bestyrelsen i den konservative vælgerforening, aktuelle politiske spørgsmål med vælgere foran stationen.
- Det var ikke mindst skattelettelser og ledighed der optog dem, vi talte med, siger Finn Möbius.
- Der var mange, der var henne for at sige, at de var glade for skattelettelser, som de for alvor kan se nu efter den første lønseddel efter årsskiftet, og jeg tror de fleste er klar over, at de skattelettelser ikke var kommet uden en utrættelig indsats fra de konservative ministre og folketingsmedlemmer, vurderer Finn Möbius.
Aktionen i Hvalsø var en af knap 50 uddelingsaktioner, som Finn Möbius vil foretage i år og som han har lagt ud på en kalender på sin hjemmeside – www.möbius.dk .

Publiceret 11 February 2010 17:00