Rekordindsamling i Roskilde

Kræftens Bekæmpelse fik samlet en halv mio. kroner ind i Roskilde

350 indsamlere i Roskilde samlede et rekord stort beløb ind til Kræftens Bekæmpelse i søndags. En halv mio. kroner røg ind på foreningens konto fra folk i Roskilde. I alt blev der indsamlet 34 mio. kroner i hele landet. Hvilket slog rekorden fra sidste år med 2,5 mio. kroner. I Roskilde Kommune blev der samlet 45.359 kroner mere ind end sidste år. Den største fremgang på hele 45 procent var i Gundsø. Her blev der samlet 97.196 kroner ind. I Ramsø blev der samlet 75.905 kroner ind, mens der i resten af kommunen blev samlet 325.263 kroner ind. Pengene fra dagens landsindsamling bliver brugt til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Publiceret 12 April 2010 03:00