To huse gennemrodet i Skødstrup

I tidsrummet fredag kl. 13.30 og lørdag kl. 16 har der været indbrud i to private boliger i Skødstrup på henholdsvis Engskovtoften og Grenåvej.

Af
Af Mogens Greve

Begge huse er gennemrodet – i det første tilfælde kendes udbyttet endnu ikke, mens der fra huset på Grenåvej er stjålet en bærbar PC.
Mellem 1. og 10. april har der desuden været et indbrudsforsøg i en privat beboelse i Gartnerhaven, men sikkerhedshaspen ved et vindue forhindrede tyvene i at åbne det.

Publiceret 12 April 2010 12:00