Jan Nørregren (foto ved løbet)

Jan Nørregren (foto ved løbet)

¿Tour de Hvidovre¿ flyttet til 29. august

- Efter flere opfordringer, har vi valgt at flytte årets store motionscykelløb ¿Tour de Hvidovre¿ et par uger, hen til den sidste søndag i måneden, nemlig den 29. august. Vi gør det fordi mange har ment, at den hidtidige dato - medio august - var for tæt på ferieperioden, så flere havde svært ved at nå det hele...

Det fortæller JAN NØRREGREN fra Hvidovre Nærradio, der igen i år står for det traditionelle lokale cykelarrangement, sammen med Hvidovre Avis. Ellers sker der ikke de helt store ændringer. Start, mål, den festlige morgenmadsservering og forskellige festivitas foregår igen i gården i Strandmarkens Fritidscenter fra den årle morgenstund. 30 km-ruten bliver som hidtil, mens man har valgt at lægge 15 km-ruten om, bl.a. fordi der har været en del problemer omkring trafikken og stisystemet i Kystagerparken. - Kort beskrevet går 15 km-ruten i år fra Strandmarken, via Langhøjskolen ud over dæmningen, langs vandet ad Svingelstien, forbi Holmesø og Maglebæk Sø, og derefter ad Gyveltangen hjem via Mågeparken til målet på Strandmarkens Fritidscenter, siger Jan Nørregren. - Denne rute bliver også mere børne- og familievenlig, idet der faktisk er stisystem hele vejen. Igen i år får man ¿levende kontrollører¿ fra Hvidovre Svømmeklub langs begge ruter, og glarmester SVENSSON står igen for den flotte service med flere depotvogne ude i terrænet med læskedrikke og lidt spiseligt. Deltager-tilmelding fra den 1. juni, og flere oplysninger om ¿Tour de Hvidovre¿ findes i øvrigt på Hvidovre Nærradios hjemmeside: www.h-n-r.dk

Publiceret 27 April 2010 09:00