Psykiater Klavs Nicholson.

Psykiater Klavs Nicholson.

ADHD-patienter tager fra Bornholm til Hvidovre

Psykiater Klavs Nicholson er specialist i ADHD og har over to år haft 80 patienter fra Bornholm gennem sin klinik på Idrætsvej - foreslår kommunen en støttegruppe for sine patienter

800 patienter med diagnosen ADHD har psykiater Klavs Nicholson behandlet på otte år. De sidste to år har 80 af disse patienter rejst fra Bornholm til klinikken i Lægehuset på Idrætsvej kun for at få del i den lokale psykiaters ekspertise.

Af
redhvidovreavis.dk

¿ADHD-trafikken¿ er dog lidt af en tilfældighed. Faktisk var det et tilfældigt møde på en ferie på solskinsøen, der rettede Klavs Nicholsons opmærksomhed mod manglen på ADHD-behandling på Bornholm. Her eksisterer simpelthen ikke en viden og en ekspertise om sygdommen - men patienterne forsvinder selvfølgelig ikke af den årsag. - Jeg faldt i snak med en mand, som - da han hørte, hvad jeg beskæftigede mig med - fortalte, at han havde en bekendt med ADHD. Det endte kort fortalt med, at denne bekendte startede i klinikken hos mig og tog hele vejen fra Bornholm til Hvidovre for at blive behandlet. Men det undrede mig: Hvorfor var det nødvendigt? Kunne Bornholm ikke klare behandling af patienterne? Efter en rundringning fandt jeg ud af, at man officielt godt kunne tage sig af ADHD-patienter, men at man manglede viden og man var usikre på, hvordan man behandlede udover behandling med ADHD-medicinen Ritalin, fortæller Klavs Nicholson til Hvidovre Avis. At behandle ADHD-patienter er ikke noget, man ¿bare lige gør¿. Ifølge Klavs Nicholson får man kun én times undervisning på syv års uddannelse. - Hvis man virkelig skal kunne behandle ADHD, skal man have en stor viden. Jeg er ¿selvlært¿. Jeg har taget kurser, bl.a. i USA, og lært utrolig meget af ren og skær erfaring. De 800 patienter, jeg har haft ind til videre, kommer fra hele Danmark. Netop fordi det er svært at finde psykiatere med stor viden om ADHD. Det handler ikke kun om at medicinere, men også om at stille en korrekt diagnose. Der findes utrolig mange komplicerede ADHD-tilfælde og mange opdager kun, at patienten har ADHD, hvis patienten kravler på væggene, hvilket de fleste voksne patienter slet ikke gør, siger Klavs Nicholson. Kan ikke lytte Netop de stille ADHD-patienter er svære at få øje på, men Klavs Nicholson ved, hvad han præcis skal kigge efter. - ADHD-ramte har svært ved at holde koncentrationen. Er de gået i gang med en opgave, og bliver de forstyrret, er det umuligt for dem at vende tilbage til opgaven. For børn er kernepunktet uopmærksomhed. Men man må ikke tage fejl af, at ret mange børn er hyperaktive uden at have ADHD. Man skal først begynde at reagere, hvis barnet klarer sig dårligt i skolen, adfærdsmæssigt og fagligt. Voksne ADHD-patienter skøjter fra det ene projekt til det andet. Deres øjne flakker, hvis man har en samtale og de er dårlige lyttere. Kun 10-20 % voksne er fysisk hyperaktive. Til gengæld er de hyperaktive i hjernen... ADHD-voksne er meget følsomme overfor stress. Hjernen slides hurtigt op. - Jeg plejer at sige, at en ADHD-patient kører 180 km/t i 3 gear. Man kan næsten høre lyden i bilen for sig, ikke sandt? Der bliver aldrig koblet ud og fortsat i et gear, hvor man er i stand til at følge med mentalt. Mange ADHD-patienter lider af depressioner, fordi livet er imod dem. Patienterne på min klinik her i Hvidovre er oftest arbejdsløse, men det hænger også sammen med, at min klinik er tilknyttet sygesikringen, så det er gratis at komme her, fortæller psykiateren. Han arbejder også på en privat klinik i Holbæk, hvor patienterne selv betaler. Her kommer mange patienter med gode jobs uden misbrug og med mere orden på tilværelsen. - Men fælles for alle ADHD-patienter er, at de møder muren uanset ressourcer, siger Klavs Nicholson. Han kunne tænke sig, at Hvidovre Kommune og andre kommuner i landet stiller lokaler til rådighed for ADHD-patienter, der sammen kunne deltage i en støttegruppe. - Det ville spare samfundet for en masse penge. Patienterne har brug for støtte og brug for forståelse. Den findes ikke i det generelle samfund, men den kan de få hos ligestillede og af pårørende. Der findes ressourcestærke ADHD-patienter, som kan stå for organiseringen. Det eneste, de mangler, er et lokale at mødes i og en form for organisering, siger Klavs Nicholson, der til formålet har lavet hjemmesiden www.voksenadd.dk. ark

Publiceret 27 April 2010 09:00