HELT I TOPKLASSE! Mr Gladwell og Pennywise, alias David Lakshøj og Katrine Villund.

HELT I TOPKLASSE! Mr Gladwell og Pennywise, alias David Lakshøj og Katrine Villund.

Bare synd, I ikke kom!

Så kan det ikke blive mere topprofessionelt, - og da slet ikke når der er tale om unge aktører...

Lad dette være fastslået omkring Hvidovre Musikskoles musicalholds opførelse af New York-musicalparodien ¿Urinetown¿, der blev vist fem gange i Medborgersalen fra onsdag til søndag i sidste uge. Det var en fantastisk forrygende, og helt anderledes oplevelse, - milevidt fra det man ellers byder os af glitter-glimmeragtige musicals. Der var sådan set pænt besøg til alle forestillinger, men de unge aktører og deres iscenesættere havde fortjent fuldt hus og knaldrøde lygter. Synd og skam at I blev væk, alle jer fra kulturåd, musikråd, lokale teaterforetagender og andre med interesse for at bringe skuespil og kultur ud til os. Her kunne I have hentet inspiration og samtidig nydt toppræstationer af vore unge. Jeg tror ikke, det fås bedre... Måske var musicaltitlen ¿Urinetown¿ lidt afskrækkende og for flippet for det bedre borgerskab? Men selv om det var en kærlig parodi, indeholdt stykket også en skarp -omend fordøjelig - satire på menneskets velkendte grådighed. At ¿Urinetown¿ har fået ikke færre end tre ¿Tony Awards¿ (teatrets Oscar) efter premieren i New York er forståeligt, - og de 35 optrædende fra Hvidovre Musikskole levede helt op til den høje standard. Utroligt hvad der kan nås med et halvt års arbejde med sang, dans, musik og skuespil. Tak til de kyndige instruktører. Rammende personificeringer Der var skruppelløse politikere og fæle kapitalister, og ganske rammende personificeringer af samfundsfjender og frihedskæmpende idoler. Og det hele fik ikke nogen happy ending: Ved dommedag for de fæle udbyttere endte det, som det ofte går i virkeligheden, - heltene overtog skurke- og udbytterrollerne. Det er svært at fremhæve enkelte efter denne imponerende forestilling, - der var ingen svage punkter, alle gjorde det fremragende. Men alligevel David Lakshøj som skurken Gladwell var så fremragende, at det næsten gjorde ondt (han kunne let være stand-in for Preben Kristensen). Og også masser af blomster til Katrine Villund som lokumsbestyrer Pennywise, Nicklas Larsen som overbetjenten, Mikala Mortensen som stram sekretær, Sarah Garde i rollen som skurkens yndige datter, og Jacob Prüser, som den unge romantiske helt. Det er svært at stoppe her, for de var så gode allesammen. Det var faktisk så imponerende og talentfuldt, at man burde ændre skolens navn til Hvidovre Teater- og Musikskole. nemhvidovreavis.dk


Ensemblets sang og dans sad lige i skabet.

Ensemblets sang og dans sad lige i skabet.

Publiceret 27 April 2010 09:00