1. maj falder i år på en lørdag - så mon ikke der kommer endnu flere end sidste år?

1. maj falder i år på en lørdag - så mon ikke der kommer endnu flere end sidste år?

Fælles 1. maj

SF, Socialdemokraterne og Liste T byder på kaffe og morgenbrød på lørdag, den 1. maj

Alle Hvidovreborgere er velkomne, når de tre partier i solidaritetens og fællesskabets tegn afholder fællesmøde i Medborgersalen.

Af
oashvidovreavis.dk

- I forlængelse af det gode politiske samarbejde, er Socialdemokraterne, SF og Liste T i år gået sammen om at holde 1. maj i Medborgersalen, fortæller Socialdemokraternes kredsformand, Jørgen Spang Poulsen... - Som alle ved samles arbejdere over det meste af verden den 1. maj for at markere synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår, ligestilling og større politisk frihed. Denne dag vil altid stå i solidaritetens og fællesskabets tegn. Vi har desværre både nationalt og internationalt meget at kæmpe for endnu. Kampen mod ledighed og stigende ulighed er stadig aktuel. Vi har troen på, at solidaritet og ansvarlighed igen vil afløse den økonomiske grådighed, der i det forrige årti fik verden til at vakle. Internationalt er der også meget at kæmpe for - eksempelvis kampen mod undertrykkelse og tortur. 1. maj er derfor også dagen, der markerer international solidaritet og fællesskab... Således siger Jørgen Spang Poulsen, som lørdag morgen kl. 8.15 vil byde de fremmødte velkommen i Medborgersalen. Men først mødes deltagerne ved flagstangen kl. 8.00 foran Rådhuset. I Medborgersalen vil Milton Graff Pedersen (A), Pernille Falcon (T) og Niels Ulsing (SF) ledsage rundstykkerne med taler, og efter morgenkaffen underholder ¿Cirkus Panik¿. Til børnene er der gratis kakao og boller.


¿Bænken inc¿ står også i år for den musikalske underholdning.

¿Bænken inc¿ står også i år for den musikalske underholdning.

Publiceret 27 April 2010 09:00