A-HOLDET - 11 friske cyklister fra socialdemokraterne i Hvidovre Syd - der i søndags samlede 220 kg affald ind på Skrædderholmen, - den lille ø under Kalvebodsbroen.

A-HOLDET - 11 friske cyklister fra socialdemokraterne i Hvidovre Syd - der i søndags samlede 220 kg affald ind på Skrædderholmen, - den lille ø under Kalvebodsbroen.

Fandt også en tom sparegris...

De tog skraldet, - de 11 friske cyklister, der i søndags deltog i Socialdemokratiet Syds affaldsindsamling på øen Skrædderholmen ved Kalvebodsbroen.

Af
nemhvidovreavis.dk

- Når vi havde valgt den 18. april, var det fordi vi havde tilsluttet os Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling, siger Bjarne Fredborg. -. Det varer jo nok nogle år endnu, inden vi kan bade i Kalveboderne, da spildevandet fra de omliggende kommuner jo stadig forurener Kalveboderne via Harrestrup Å og Gåsebækrenden. Derfor må vi jo passe på den eneste mulighed, vi har for at kunne bade i rent vand i Hvidovre kommune. Og derfor passer vi på Skrædderholmen, som ligger midt i sejlrenden, hvor strømmen gør, at sydsiden af øen er et godt badested, selv om øen kun kan nås med cykel eller kajak. A-holdet startede fra partilokalerne på Hvidovre Enghavevej 2B om formiddagen, og ved middagstid holdt man kaffepause med kage og "en lille en". - Mens vi samlede affald, måtte vi gå lidt stille til værks, da vi tre steder skræmte rugende vildænder op, tilføjer Fredborg. - Bente Viola Holm fandt en tom sparegris, og vi blev enige om, at den nok var blevet tømt og smidt ud på grund af finanskrisen. Måske endda af en vred venstremand, som nu er på vej til Socialdemokratiet. Blandt det indsamlede var der også et helt nyt cykeldæk, som vi dog lod indgå i affaldet, da vi alle var "godt kørende"... Ialt indsamlede holdet 22 sække med 220 kg affald ¿ heriblandt andet 225 engangsdåser og 50 flasker. Man har rapporteret resultatet til Danmarks Naturfredningsforening, og venter nu på resultatet for hele landet.

Publiceret 27 April 2010 09:00