Unge kan hele sommeren spille streetbasket i Avedøre.

Unge kan hele sommeren spille streetbasket i Avedøre.

Gadeidræt for hele kommunens unge går i luften i Avedøre

Fra 3. maj og frem til 25. august bliver Avedøre to gange om ugen forvandlet til GAM3 Zone med streetbasket- og dansetræning. Her er alle unge velkomne uanset sportslig kunnen. Det hele foregår i en uhøjtidelig og anerkendende atmosfære - men træningen bliver nøje tilrettelagt og udført af specielt uddannede, professionelle trænere. Det er 9. år i træk, at boligområder i Danmark lægger asfalt til aktiviteterne, som har til formål at fremme integrationen og give de unge redskaber til at opnå personlige og sociale sejre.

Træning mandag og onsdag Avedøre har været med siden 2008. Fra den 3. maj er Multiboldbanen ved Avedøre Tværvej udnævnt til GAM3 Zone med fast træning mandage og onsdage kl. 18.00-19.30. Trænerteamet består i år af Nikolaj Allermann og Assena Rokanova. GAM3 Zone 2650 giver i år også mulighed for ugentlig træning i Street Dance onsdage kl.17.00-18.00 i Fritidscentret Enghøj, Bødkerporten 4, med Rakel Gylfadòttir som instruktør. Bliv medlem af GAM3 De to coaches øver grundlæggende træningsøvelser med deltagerne. Via personlig fremgang i gadeidrætten er målet at skabe en positiv identitet og et styrket selvværd hos den enkelte deltager. Medlemmerne af GAM3 skal være mellem 12 og 18 år, men GAM3 rammer også bredt med StreetGAM3-arrangementet den 17. juni igen ved Multiboldbanen. Her kan alle være med - yngre eller ældre end 12-18 år. Den 17. juni arrangeres dans, basketballturnering og god musik. Det er en streetkultur-event, der turnere rundt sommeren igennem over hele landet. Gennem de ugentlige træninger og streetkulturelle events har GAM3 haft mere end 45.000 fremmødte ved de danske aktiviteter siden opstarten i 2002. Deltagelse koster 10 kr. pr. træning, men ved indmeldelse i GAM3 (50 kr.) er træning gratis i alle Zones i hele sæsonen. Alle medlemmer får et medlemskort med billede og en basketball eller et par træningsbukser. Indmeldelse sker via hjemmesiden http://GAM3.dk. Kortet giver ret til at deltage i Fridays Battle og andre tilbud fra GAM3. Senere på året vil GAM3 åbne en indendørs gadeidrætsfacilitet - et StreetMekka - hvor de unge i Københavnsområdet kan dyrke deres passion for den uformelle idræt året rundt. Her er medlemmer af GAM3 velkomne! På sigt håber GAM3 på at kunne åbne flere StreetMekka¿er rundt omkring i landet i samarbejde med de mange lokale samarbejdspartnere. Hvert år slutter GAM3 med The Finals på Rådhuspladsen i København. Det foregår lørdag den 28. august! Aktiviteterne i Avedøre er lokalt medfinansieret af Hvidovre Kommune og Avedøre Boligselskab ved Fritidsbutikken. Yderligere information og kontakt til de lokale GAM3 Zone-repræsentanter: Mikkel Selmar, projektleder i GAM3, tlf. 70 20 83 23 eller 28 93 21 16, Email: MSGAM3.dk

Publiceret 27 April 2010 09:00