- Køberne er meget bevidste om, hvad de vil betale, pointerer Jørn Dam...

- Køberne er meget bevidste om, hvad de vil betale, pointerer Jørn Dam...

Huspriserne stiger i Hvidovre

Efter prisfald gennem det meste af 2009 ser det nu ud til, at udviklingen på boligmarkedet er vendt

¿Priserne på villaer og ejerlejligheder stiger fortsat. Boligmarkedet er klart i bedring¿.

Af
oashvidovreavis.dk

Ordene kommer fra ejendomsmægler Jørn Dam fra Nybolig Helge Kamp i Hvidovre... Efter prisfald gennem det meste af 2009 ser det nu ud til, at udviklingen på boligmarkedet er vendt. I årets første tre måneder er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på villaer og rækkehuse på landsplan steget med 0,8 procent mens prisen på ejerlejligheder er steget med 2 procent i forhold til 4. kvartal 2009. Det viser helt nye tal fra Realkreditrådet/Realkreditforeningen. Der er dog fortsat forskelle fra region til region. I Hvidovre er priserne på villaer og rækkehuse således steget en smule mere - nemlig med 3 procent. Flere handler - Selv om det værste er overstået, kan der i nogle områder og for nogle boliger være behov for, at udbudspriserne skal justeres en smule ned. Køberne er fortsat meget bevidste om, hvad de vil betale og har fokus på, ikke at komme til at betale mere end den aktuelle markedspris og nogle købere venter fortsat med at købe, fordi de har en formodning om, at priserne vil falde yderligere, fortæller ejendomsmægler Jørn Dam fra Nybolig Helge Kamp i Hvidovre... Han mener også at se flere tegn i sol og måne på, at boligmarkedet er i bedring: - Med de seneste tal for udviklingen kan vi konstatere, at markedet er vendt. Derfor skal køberne ikke forvente, at udbudspriserne falder markant mere end sidste års prisfald, der ifølge de aktuelle tal var minus 2,5 procent. Vi kan også konstatere, at antallet af handler på landsplan i 1. kvartal i år er steget med 39 procent i forhold til sidste år. Så sammenlagt med den positive udvikling i priserne, er der basis for at sige, at det værste er overstået og boligmarkedet nu ser ud til at være i klar bedring, slutter Jørn Dam...


I Hvidovre er priserne steget en smule over landsgennemsnittet. (Arkivfoto).

I Hvidovre er priserne steget en smule over landsgennemsnittet. (Arkivfoto).

Publiceret 27 April 2010 09:00