Krolf er en populær sport blandt seniorerne. Roskilde Ældremotion har sat den nye sportsgren, som er en kombination af golf og kroket, på programmet. I Lørdags kunne man prøve kræfter dem idrætten i Palæhaven.

Idræt i alle afskygninger

Ti lokale idrætsklubber var med til at sætte liv i gågaden

Af
Louise Lauritsen

Foto: Erling J. Pedersen Roskilde Handel og Stjernbutikker indbød i lørdags til Idrætsdag i bymidten. Og muligheden for at stifte nærmere bekendtskab med en række forskellige idrætsgrene benyttede mange roskildensere sig af. Roskilde Golfklub havde i dagens anledning medbragt en lille puttingbane, som var at finde ved Fona i Skomagergade. KFUM og Sparekassen Sjælland stod bag en street-fodbold turnering, mens Roskilde Ældremotion havde indtaget Palæhaven, hvor interesserede kunne prøve kræfter med krolf, der er en blanding af golf og kroket. En af de mere specielle sportsgrene, som man også kunne blive klogere på i lørdags, var voltige, som er en form for gymnastik på hesteryg. Midtsjællands Voltigeteam havde nemlig medbragt en træhest, som stod ved aftenskolernes hus i Algade 31. Af de mere hårdtslående sportsgrene var både Roskilde Karateklub og WT Kung Fu på pletten med opvisning og instruktion. Der var dagen igennem meget stor interesse for de forskellige klubbers demonstrationer. Kun på Hestetorvet, hvor Orienteringsklubben Roskilde og Roskilde Bilcenter, der tilbød folk at cykle på ruller, holdt til, kunne man have ønsket sig større opmærksomhed. sol@roskildeavis.dk

Hårdtslående karatepiger og -drenge gik til den i starten af Skomagergade ud for Change.

Hårdtslående karatepiger og -drenge gik til den i starten af Skomagergade ud for Change.

Flot så det ud, da Midtsjællands Voltigeteam demonstrerede deres helt særlige sportsgren. Øvelserne skal normalt udføres på hesteryg, men den var i dagens anledning skiftet ud med en træhest.

Flot så det ud, da Midtsjællands Voltigeteam demonstrerede deres helt særlige sportsgren. Øvelserne skal normalt udføres på hesteryg, men den var i dagens anledning skiftet ud med en træhest.

Turneringen i street-fodbold tiltrak især de unge drenge, som kæmpede på p-pladsen bag Sparekassen Sjælland.

Turneringen i street-fodbold tiltrak især de unge drenge, som kæmpede på p-pladsen bag Sparekassen Sjælland.

Publiceret 27 April 2010 03:00