Pusher anholdt i Roskilde

En 24-årig mand fra Roskilde blev anholdt fredag nat kl. 1.25. Han kom gående på Store Gråbrødrestræde, da han blev stoppet af politiet, der visiterede manden. Her fandt politiet seks gram hash fordelt i salgsposer og otte salgsposer med 0,5 gram kokain i hver. Manden havde også 3.000 kroner på sig. Manden blev taget med på stationen, hvor han blev sigtet for handel med stoffer. Manden blev løsladt senere på natten, men skal i retten for ugerningen, oplyser Midt- og Vestjællands Politi.

Publiceret 27 April 2010 03:00