Topscorer Anders Clausen fik scoret i Viborg, så måske har han genfundet målnæsen?

Topscorer Anders Clausen fik scoret i Viborg, så måske har han genfundet målnæsen?

Satsningen gik hjem

HIF kastede alle tropper frem i kampens overtid - Jacob Ingvarsen udlignede Viborgs føring - møder FC Fyn på søndag kl. 13.00

Det er ikke altid, det lykkes, men når det så sker, er man bare rigtig glad. HIF var bagud 1-2 i Viborg og kampen var inde i det 94. minut, hvor HIF fik tilkendt et hjørnespark. Samtlige HIF¿ere var med fremme i feltet med målmand Lasse Krogh i spidsen. Stefan Sørensen sparkede et perfekt indlæg ind mellem venner og fjender, og her steg Jacob Ingvarsen til vejrs og headede i mål til 2-2. Et godt point på en svær udebane.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Det var en lidt speciel kamp, mente træner Kenneth Brylle efter kampen. - Samtlige fire mål blev scoret efter standardsituationer og alle efter hjørnespark. Det siger lidt om, hvor vigtigt det er, at man bruger tid på træningsbanen. Vi kom bagud efter et kvarters spil, hvor vi var uopmærksomme, men Anders Clausen kvitterede 10 minutter før pausen, hvor Lukasz Cieslewitz fandt ham efter et hjørnespark. Kort før pausen var vi igen ikke klar, og så var vi bagud 1-2... - Jeg brugte blandt andet pausen til at skælde ud, for jeg var ikke tilfreds med det, jeg var blevet budt. Inden kampen havde vi lavet nogle aftaler, men de blev ikke holdt, og så syntes jeg, vi havde lidt problemer med attituden. Vi viste ikke Viborg, at vi ville vinde. Det skal lyse ud af en spiller, at man vil vinde hver gang... - Jeg synes så, at vi viste god moral i 2. halvleg, som blev afviklet fornuftigt. Morten Walldo havde en kæmpe chance kort før tid, men blev nok selv lidt overrasket over, hvor fri han egentlig var, så han afsluttede på opstanderen. At vi så fik målet i overtiden i stedet, var bare forløsende... Fysiske sværvægtere - På søndag kl. 13.00 tager vi imod FC Fyn, og det bliver igen en meget svær kamp, for de er meget fysisk stærke over hele linjen. Igen gælder det for os om at spille spillet, som vi er gode til, og så lade FC Fyn mærke, at vi vil vinde...

Publiceret 27 April 2010 09:00