Åbning i Sagnlandet Lejre

Sagnlandet åbner Store Bededag fredag 30. april med frugtbarhedsritualer, spillemænd, majstang og varme hveder. Her viser både jernalderfolket, vikingerne og landbofolket hele weekenden, hvordan de på forskellig vis højtideligholder foråret. I Jernalderlandsbyen Lethra skal bønderne forsone guder og ånder med ofre og ritualer, og de skal pløje og tilså deres marker. De får brug for en hjælpende hånd fra publikum til både ritualer og forårspløjningen. Se programmet på www.sagnlandet.dk.

Publiceret 29 April 2010 07:00