Bilist stak af fra uheld

En bilist stak af fra et uheld onsdag aften omkring kl. 19. Bilisten overså en lygtepæl og kørte ind i den på Hestetorvet, da vedkommende bakkede med bilen. Bilisten kørte væk fra stedet uden at melde ulykken til politiet. Politiet fandt hurtigt frem til ejeren af bilen, der forklarede, at en anden havde kørt den. Politiet ved, hvem føreren er, forklarer Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 29 April 2010 03:00