Vildtbaneparken og Vejledalen er de mest efterspurgte vej, når boligkøbere tjekker salgspriser i Ishøj Kommune på www.edc.dk. Foto: Colourbox

Vildtbaneparken og Vejledalen er de mest efterspurgte vej, når boligkøbere tjekker salgspriser i Ishøj Kommune på www.edc.dk. Foto: Colourbox

Her tjekkes boligpriserne i Ishøj

Vildtbaneparken er den mest populære vej i Ishøj Kommune, når der tjekkes salgspriser på ejendomsmæglerkæden EDCs hjemmeside

Af
Steen Trolle

Vildtbaneparken, Vejledalen og Vejlebrovej. Det er de tre mest efterspurgte veje i Ishøj Kommune, når boligsøgende tjekker salgspriser på ejendomsmæglerkæden EDCs hjemmeside.
I tre måneder har det været muligt at se de faktiske salgspriser hos EDC, og kæden har nu lavet en opgørelse, som viser de fem mest efterspurgte veje i samtlige landets 98 kommuner.
Her kommer Vildtbaneparken ud som nummer et i Ishøj efterfulgt af Vejledalen, Vejlebrovej, Vibeholms Vænge og Tranegilde Strandvej. I nabokommunen Brøndby er Bækkelunden den mest efterspurgte, mens Agerlunden, Søholtparken, Gammel Køge Landevej og Brøndbyvestervej indtager de næste fire pladser.
"Hvis man tror, at det er liebhaveradresser og kendis-boliger, der i stor stil søges priser på, så må man tro om igen. Faktisk demonstrerer brugerne af edc.dk, at de er seriøse boligsøgende, og at de bruger oplysningerne til at vurdere priserne i et bestemt område," skriver EDC i en pressemeddelelse.
Den samlede oversigt kan ses på www.edc.dk

Publiceret 29 April 2010 16:06