Scenen er din

Af
Af Stephanie Pedersen

Jeg har gået til teater i 6 år, og bliver aldrig træt af følelsen af at stå på en scene.
På fredag skal jeg til det igen, og sommerfugleflokken har allerede slået sig ned i min mave.  Jeg glæder mig allermest til sekunderne lige inden jeg går på scenen.
På det tidspunkt er jeg spændt, trygget og må gå på wc hvert andet sekund. Salen summer og gåsehud dannes. Hele optakten, der har været op til premieren, bestående af de lange øvedage og mange timers arbejde med at lave rekvisitterne, kostumer og musik, udløses i et enormt energiboost, der blæser alle i salen af stolen, når vi endelig skal til at fremvise forestillingen, som vi har knoklet for og tror på.
For mig er det en stor del af charmen ved teater. Anspændelsen fylder hele ens krop, indtil man tager det første skridt ind på scenen og lader rusen af afslappelse erobre kroppen tilbage og man kan så kun nyde oplevelsen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på den udvikling, der er sket, siden jeg startede i foreningen for blot seks år siden. Både min egen udvikling og foreningens udvikling.
Da jeg var mindre var jeg meget genert og havde tendens til at virke lidt indadvendt i større forsamlinger. Den dag i dag er præsentationer i klassen noget af det jeg er bedst til, og det kan jeg takke Solrød Amatør Scene for, for jeg har lært en hel del af at gå i foreningen.
Når jeg tænker på foreningens udvikling, er det helt utroligt hvor meget bedre vi er blevet! I de 6 år jeg har været medlem, er der kommet nye mennesker med i foreningen hvert år, og der er kun få af de gamle hoveder tilbage.
Den dag i dag går vi alle sammen meget op i at få lavet stykket så godt som muligt, og alle yder derfor deres bedste, og prøver at leve sig ind i deres rolle så meget som muligt og så godt som muligt.
Noget andet jeg elsker ved teater er, at man får lov til at spille en hel anden fiktiv perspon, og at man skal kunne føle empati med denne! Man kan gøre alt med sminke, parykker og kostumer, og det er virkelig interessant at se forandringen, når en person får noget andet tøj på. Der er mange i foreningen, der er yngre end jeg, og jeg elsker at sidde og iagttage dem.
Når vi spiller uden kostumer, spiller de kun med deres halve energi og alting virker meget sløset, men når de endelig får det rigtige tøj på, og for eksempel ligner en trold, kommer der mange flere bevægelser på og en meget bedre mimik.
I den teaterforening jeg går i, har vi alle et fantastisk tæt sammenhold, og derfor er det altid en fornøjelse at komme til teater. Vi griner og har det sjovt, men vi har også den mængde alvor, som det kræver at kunne få stablet en forestilling på benene.
Jeg kan foreslå ALLE at starte til teater, for den morskab og de oplevelser man får, er helt unikke og noget man aldrig vil glemme.
Forestillingen er på fredag og sommerfuglenes baskeri vil ingen ende tage. Jeg glæder mig som aldrig før til at det hele går løs!

Publiceret 29 April 2010 12:15