5 biler impliceret i stort trafikuheld på Køge Bugt Motorvejen

Uddrag af Midt- og Vestsjællands Døgnrapport fra tirsdag:
Færdselsuheld – Køge Bugt motorvejen sydgående retning i Greve.
Kl. 1600 fik politiet via alarmcentralen oplysning om et større færdselsuheld på Køge Bugt motorvejen, hvor flere biler var kørt sammen – Der var tillige afsendt ambulance og redningskøretøjer.
Politiet afspærrede tilkørsel 27, mens redningsfolk arbejdede på stedet.
Det drejede sig om 5 biler som var kørt sammen – en person kørt til Køge Sygehus, men politiet kan ikke for nuværende oplyse yderligere omkring tilstand, men er efter det oplyste - ikke i livsfare.
Motorvejstilkørslen blev genåbnet kl. 1709.
Fremstilling - varetægtsfængsling
I forbindelse med mistænkeligt forhold – nævnt på gårdsdagens døgnrapport, hvor politiet fik anmeldelse om, at en nabo havde overrasket en mand i naboens carport, blev den 27 årig antrufne lettiske mand fremstillet i grundlovsforhør og fængslet indtil 16. September 2010 sigtet for tyveri.
Forsøg på tricktyveri – Kragholm i Roskilde .
Kl. 1345 var en 92 årig ældre kvinde udsat for forsøg på tricktyveri, hvor 2 yngre kvinder med udenlandsk accent og iført tørklæder forsøgte at trænge ind til den ældre kvinde under påskud om, at de skulle tilse en vandhane. Den ældre kvinde fik dog afvist kvinderne.
Den ældre kvinde kunne ikke oplyse nærmere signalement.
Såfremt vidner kan oplyse yderligere vedr. kvinderne – kontakt lokalpolitiet i Roskilde på tlf. 114.
Spirituskørsel – under køreprøve i Ringsted.
Kl. 1439 fik en 50 årig mand fra Tureby et ildebefindende under hans køreprøve, hvorfor en ambulance blev tilkaldt. Ved nærmere kontakt med manden lugtede han lidt af spiritus, hvorfor en blodprøve blev udtaget for at fastlægge hans promille.
Køreprøven blev afbrudt og nu afventer promillestørrelse, hvorefter sagen skal viderebehandles.
Voldsom butikstyv – Roskilde.
Kl. 1700 blev politiet tilkaldt til Algade, hvor personalet tilbageholdt 2 butikstyve, hvoraf den ene var voldsom. Butikstyvene havde stjålet varer for kr. 3.388.
Politiet var hurtigt fremme og fik pacificeret den voldsomme butikstyv, hvorefter han blev anholdt og indbragt til politigården i Roskilde.
Den anden butikstyv – en 21 årig mand fra Holbæk – blev sigtet på stedet.
Den indbragte butikstyv – en 37 årig mand fra Kirke Såby – blev ved visitationen fundet i besiddelse af 16 gram hash, som han blev sigtet for at besidde.
Efter afhøring blev han løsladt.
Gadeuorden - Roskilde.
Kl. 0015 blev politiet alarmeret om slagsmål / tumult ved Røde Port i Ny Østergade, hvor der efter det oplyste skulle være 7 personer impliceret.
Politiet ankom kort tid efter, hvor de unge blev antruffet. Ingen af de antrufne ønskede dog at deltage i udredningen af forholdet og da ingen var kommet til skade, blev de sendt væk i hver sin retning.
Lovgivning om euforiserende stoffer og våbenloven – Ringsted.
Kl. 0041 standsede politiet en personbil rutinemæssigt på Næstvedvej. Ved besigtigelse af køretøjet sås en klump hash på ca. 5 gram liggende i bilen, hvorfor bilens fører – en 25 årig mand fra Ringsted – blev sigtet. Ved den efterfølgende ransagning af bilen blev yderligere fundet en springkniv og en dolk.
Manden blev tillige sigtet for overtrædelse af våbenloven og der vil senere blive et retsligt efterspil.
red

Publiceret 01 September 2010 10:00