Modelfoto

Modelfoto

Tyve på spil i Nøddehaven

Udbyttet var kamera, kontanter og smykker efter indbrud

Midt- og Vestsjællands Politi modtog tirsdag eftermiddag en anmeldelse om et indbrud, der var blevet begået i en villa på Nøddehaven i Solrød Strand.

Gerningsmændene var kommet ind gennem en havedør, som var blevet opbrudt.

Efter at have rodet i hele huset, forsvandt gerningsmændene med forskellige smykker, kontanter og et kamera.

Indbruddet blev begået i tidsrummet fra mandag aften klokken 18.00 og frem til tirsdag eftermiddag klokken 13.55, hvor det blev anmeldt til Midt- og Vestsjællands Politi.

Oplysninger til politiet på telefon: 46 35 14 48 eller på nummer: 114, hvis man ved noget om indbruddet.

Publiceret 01 September 2010 11:05