En mand blev sur over at blive afsløret i butikstyveri, derfor blev han voldelig.	(Foto: Colourbox.com)

En mand blev sur over at blive afsløret i butikstyveri, derfor blev han voldelig. (Foto: Colourbox.com)

Voldelig butikstyv lagt i håndjern af politi

Af
Anette Gundlach

En spirituspåvirket butikstyv på 37 år fra Kirke Såby blev temmelig sur, da han tirsdag aften kl. 17 blev tilbageholdt i Kvickly i Algade. Her havde han sammen med en anden mand, stjålet varer for 3.388 kroner. Han blev så voldsom, at politiet blev nødt til at give ham håndjern på, da betjentene ankom til stedet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Derefter blev manden kørt på politigården, hvor han blev visiteret. Her fandt politiet 16 gram hash på ham. Han er nu både sigtet for både butikstyveri og for besiddelse af hash. Den anden tyv var en 21-årig mand fra Holbæk. Han forholdt sig roligt, da politiet ankom, og blev sigtet på stedet.

Publiceret 01 September 2010 11:30