Muslimske ældres rettigheder på plejehjem

Jeg har fulgt nyhederne, og så problemerne med hensyn til ældre- og hjempleje i Køge.
Jeg har i lang tid forsøgt at kontakte myndighederne i Køge Kommune, og jeg har også mødt SF politikeren Jesper Gisli fra Køge.
Men det lykkedes ikke for mig at få en hjælp vedr. muslimske pensionisters ret til at bo i danske plejehjem med muslimske regler. De ønsker ikke et særskilt muslimsk plejehjem, med deres rettigheder med muslimske regler i danske plejehjem.
Jeg og de andre muslimske ældre ville være meget glade, hvis de hjalp os med budskabet til samfundet.
Her er reglerne:
1. Tosprogede og professionelle medarbejdere i plejehjem, således at muslimske ældre og pensionister kan kommunikere med personalet trygt og sikkert, også med hensyn til reglerne.
2. Kvindelige medarbejdere til pasning af muslimske kvinder, når de skal bades, skiftes tøj og m.m.
3. Et køkken kun for de muslimske ældre og pensionister, da det vil være forkert at blande maden sammen i gryder og pander med andres mad, som indeholder alt fra svinekød, svinefedt, bacon, gelatine, alkohol drinks og m.m.
4. En kok, som har kendskab til muslimsk mad og fødevarer med E-numre, som er ret vigtigt.
5. Bederum med bedetæpper.
6. TV kanaler og musik fra deres hjemland.
7. Transport service til det sted de gerne vil hen. F.eks. vil de meget gerne til Køges Moske på sygehusvej.

Jeg mener ikke, at det er svært at overholde ovennævnte regler. Disse regler har jeg også sendt til og talt med SF’eren kære Jesper Gisli, integrationschefen i Køge kommune - Jette Ammar Kristoffersen, afdelingschefen for social og sundhedsservice i Køge kommune - Niels Jørgen Assing og Køges borgmester - Marie Stærke.
Som tidligere nævnt, er jeg ikke imod plejehjem, hvor muslimske og etnisk danske ældre og pensionister bor side om side.
På den måde kan de også lære hinanden bedre at kende. Disse mennesker har knoklet og betalt skat for dette samfund i årevis.
Nu i dag er de alle sammen blevet ældre mennesker, og derfor er det vores primære pligt at passe ordentligt på dem, og behandle dem med omsorg og kærlighed, ligesom da de engang for mange år siden passede på os med de samme følelser.
Det er deres demokratiske ret, altså et menneskeret. Moralsk og samvittighedsmæssigt vil jeg personligt have det skidt, hvis det ikke lykkes for mig at hjælpe dem. Lad os alle sammen tage hånd om det her. Jeg beder om det pænt og venligt.

Publiceret 01 September 2010 12:00