Allan Bentsen indkasserede personligt to tabte kampe, da Roskilde Bordtennis BTK 61 i lørdags tabte 1-3 til Niederösterreich fra Østrig.

Allan Bentsen indkasserede personligt to tabte kampe, da Roskilde Bordtennis BTK 61 i lørdags tabte 1-3 til Niederösterreich fra Østrig.

Batmændene basket i egen hule

Finn Tugwell tog sin første champions league-sejr, og Allan Bentzen kæmpede forgæves for at holde Roskilde-holdet inde i kampen mod Niederösterreich

Af
Jeppe Olsen

Nederlag på 1-3 til de østrigske mestre Niederösterreich. Sådan endte det for Roskildes batmænd, da de lørdag gik på vingerne i en ny champions league-sæson og selv lagde bord til det første slag i den indledende pulje.
- Vi spiller en fornuftig kamp og var ikke så langt fra at overraske mod et på papiret bedre hold, siger dens spillede sportsdirektør Allan Bentsen.
I Roskilde-Hallerne spillede superveteranen Bentsen eftermiddagens første kamp, og han havde østrigernes kineser Chen Weixing på krogen i første sæt.

Kineseren lynede

Men mest tørt krudt havde kineseren, og da han havde vundet et tæt første sæt, var der noget mindre sprængstof i gamle Bentzen i andet. Efter et tæt, men tabt tredje sæt, måtte Bentzen erkende nederlaget.
- Hvis jeg havde vundet første sæt, var det blevet en helt anden kamp. Nu var det i stedet ham, der slappede lidt af og fortsatte mere sikkert som kampen skred frem, siger Bentsen lidt skuffet.
- Og hvis jeg havde vundet første kamp, havde holdkampen formet sig anderledes.

Den nye Roskilde-spiller Roko Tosic måtte erkende, at østrigerens tidligere verdensmester Werner Schlager havde mere gang i slagarmen.

Den nye Roskilde-spiller Roko Tosic måtte erkende, at østrigerens tidligere verdensmester Werner Schlager havde mere gang i slagarmen.

Kroaten stred forgæves

I anden kamp tabte Roskilde-holdes nye mand fra Kroatien Roko Tosic en meget lige kamp til østrigernes tidligere verdensmester Werner Schlager.
- Jeg synes, at Roko (Roko Tosic, red.) gør det godt mod en meget dygtig modstander. Det er svært navnlig i første kamp for et nyt hold og et helt nyt sted, pointerer Allan Bentsen.
Han glæder sig over, at det langt om længe lykkedes Finn Tugwell at få en skalp i champions league-sammenhæng.
Han måtte ud i fem sæt for at få bugt med Daniel Habesohn, men tog dermed hjemmeholdets eneste match denne lørdag.

Finn Tugwell fik endelig brudt den onde cirkel, da han vandt sin første cl-kamp som Roskilde-spiller. Sejren blev holdets eneste i holdkampen.

Finn Tugwell fik endelig brudt den onde cirkel, da han vandt sin første cl-kamp som Roskilde-spiller. Sejren blev holdets eneste i holdkampen.

Bentsen bed fra sig

Med celluloid tynd margin tabte sportsdirektøren eftermiddagens fjerde kamp i fem sæt, da han mod Werner Schlager spillede for at holde hjemmeholdet inde i opgøret.
Matchbolden vandt østrigeren efter at have været nede og ligge, retunere med knæene på halvgulvet, hvorefter han kom op ogvandt en bold, Bentsen burde have afgjort.
- Det var jo helt vildt. Måske årets duel, mener Roskilde-spileren.
Han og holdkammereterne vil bygge videre på de trods alt positive elementer. Og de vil bevare troen på, at de kan blive nummer to eller tre i puljen, hvor de to øvrige hold er franske Pontoise og tyske Ochsenhausen.

Det batter igen

Nøgletal Allan Bentsen-Chen Weixing: 16-18 2-11 9-11 Roko Tosic –Werner Schlager: 10-12 9-11 11-8 4-11 Finn Tugwell-Daniel Habesohn: 10-12 12-10 6-11 11-4 11-7 Allan Bentsen-Werner Schlager: 11-6 11-5 6-11 6-11 10-12 10-12. Batmændene spiller næste cl-kamp på udebane fredag 25. september mod Pontoise i Frankrig. Fredag 1. oktober møder Bentsen & Co. tyske Ochsenhausen i Roskilde-Hallerne. Lørdag 2. og søndag 3. oktober spiller Rokilde de to første kampe i den hjemlige eltiedivision.

Publiceret 06 September 2010 11:30