Brand ved kolonihave-hus i Ishøj

Påsat brand slukket af tililende

Politi og brandvæsen blev fredag aften alarmeret klokken 23.50, da en brand var brudt ud ved et kolonihave-hus på Pilemøllevej i Ishøj.

Da politi og brandvæsen nåede frem til kolonihave-huset på Pilemøllevej, var branden ved at blive slukket af tililende personer, der forsøgte at få has på ilden.

Brandvæsenet overtog det videre slukningsarbejde, og fik hurtigt bugt med flammerne, før de spredte sig.

Ilden var formentlig påsat, og den var opstået i noget brænde og en hængekøje.

Kolonihave-huset led tilsyneladende ikke skade ved branden.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi mandag.

Publiceret 06 September 2010 12:15