Torsdag aften skrev de partiers gruppeformænd og regionsrådsformanden aftalen under. Bagest fra venstre er det Knud Munksgaard (Radikale Venstre), Flemming Stenild (Socialistisk Folkeparti) og Christian Wedell-Neergaard (Konservative) - forrest venstre: Peter Jakobsen (Dansk Folkeparti), regionsrådsformand Steen Bach Nielsen, Jens Stenbæk (Venstre) og Jorun Bech (Socialdemokraterne).

Bred budgetaftale i Region Sjælland

Alle partier i Regionsrådet indgik torsdag aften aftale om Budget 2011. Aftalen er dog ikke bindende, før den på regionsrådsmødet 30. september er formelt vedtaget. Det synes at være en ren formsag.
- Det er et budget på i alt 16,3 milliarder kroner, der nu er faldet på plads, regionsrådsformand Steen Bach Nielsen
- Det er glædeligt, at vi har fået en aftale, der genopretter balancen i Region Sjællands økonomi, samtidig med at vi trods den økonomisk vanskelige situation også sikrer en udvikling i form af forbedringer og initiativer.

Patientilfredshed

Han kalder budgettet et godt budget for patienttilfredsheden.
- Væsentligt er det, at vi har fastholdt fokus på at sikre en bedre oplevet patienttilfredshed og et fortsat godt arbejdsmiljø for personalet.
Et andet plus er ifølge Steen Bach Nielsen at budget 2011 er opbyggende for regionens økonomi.
- Med budgetaftalen får vi i denne valgperiode vendt skuden fra at bruge af kassen til at lægge penge i kassen.

Konservativ tilfredshed

De Konservatives regionsrådsmedlem Christian Wedell-Neergaard er glad for budgetaftalen.
- Vi er godt tilfreds med budgetaftalen i Region Sjælland. Den viser vejen til en region i balance. siger han.
- Vi går fra at bruge 500 millioner kroner af kassen i indeværende år, til at få balance i de kommende år. Vi har lagt vægt på, at budgettet blev en fortsættelse af den ansvarlige linje, der blev lagt da regionen vedtog genopretningsplanene i foråret.

Publiceret 06 September 2010 08:00