Det var rødt og hvidt på Lillevang i fredags. Gæsterne fra FC Lejre i røde spillebluser og hjemmeholdet KFUM i hvide.

Det var rødt og hvidt på Lillevang i fredags. Gæsterne fra FC Lejre i røde spillebluser og hjemmeholdet KFUM i hvide.

FC Lejre pillede KFUM ned

Lejre-træner Lars Frisch fik ram på sin tidligere klub med en 1-2 sejr på Lillevang

FC Lejre-træner Lars Frisch var en glad mand fredag aften, da han og spillerne forlod KFUM-hulen Lillevang med en sejr på 1-2.
En sejr, som ved nærmere eftersyn er en lille triumf for omegnsklubben og en stor fjer i Lars Frischs egen træner-hat.
For det første udløser den tre point. For det andet derby-triumfen. Og for det tredje var det for Frischs vedkommende en sejr over den tidligere arbejdsgiver, da han før sommerferien var træner for netop KFUM.
Da det lykkedes Roskilde-klubben at skrue en aftale med den nuværende træner Palle Olsen sammen, lykkedes det ikke klubben at håndtere trænerskiftet elegant overfor Frisch.
Han kunne af omveje høre, hvad der var i gærde, mens møderne om hans kontraktforlængelse blev udskudt.

Vi bygge fundament

- Jeg er kommet videre, og glæder mig mest af alt over , at vi har mål os med styrket KFUM-hold og har vundet, siger Frisch til Roskilde Avis.
Mens KFUM har meldt en målsætning om oprykning ud, har man i FC Lejre en lidt mere dæmpet forventning.
-Vi er nedrykkere fra sjællandsserien og skal frem for lat stabilisere os og bygge fundamentet op, før det handler om en ny optur. Men som jeg ser det efter fire kampe, hører vi til i den øvre halvdel.

KFUM foran ved pausen

Fredagsfesten så midtvejs ud til at blive et anliggende for KFUM-lejren. Hjemmeholdet førte 1-0 på et mål af Jakob Andersen, da sportsdrikken blev gurglet i omklædningsrummet.
Men FC lejre ville det anderledes, og holdets Jim Jensen udlignede til1-1, hvorefter Jacob Røjkjær satte gæsterne ssejrsmål ind.
Med sejren rykker Lejre/Osted-sammenslutningen op på andenpladsen i serie 1 og ligger her en plads bedre end KFUM.

Publiceret 06 September 2010 15:30