Kamphaner får karantæne

To gange i løbet af weekenden lykkedes det bargæster at opføre sig så ubehageligt, at det førte til både politianmeldelse og værtshuskarantæne. I første omgang drejede det sig om en 30-årig mand, der fredag nat opførte sig provokerende og voldeligt på Marys. Det førte til, at han fik en bøde af politiet og et forbud mod at komme på Marys de næste to år. Anden gang var lørdag aften, hvor politiet blev tilkaldt til en bodega på Hestetorvet. Her var det en 45-årig mand, der havde slået ud efter stedets kvindelige bartender. Han fik også en både af politiet samt to års karantæne fra bodegaen. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 06 September 2010 10:30