Mistænkelig bil "luskede" rundt

Opmærksomme borgere så mistænkelig polsk indregistreret bil

Midt- og Vestsjællands Politi blev lørdag aften ved 22-tiden alarmeret af beboere på Blåhusvej i Greve, hvor en mistænkelig bil med polske nummerplader kørte langsomt rundt om et hus.

Der blev sendt en patrulje afsted til den angivne adresse på Blåhusvej, men da betjentene nåede frem, var der ingen spor af den mistænkelige bil.

Der var heller ingen umiddelbare tegn på mistænkelige forhold, eller andet, der kunne indikere, at et indbrud var under opsejling.

Den mistænkelige bil, som beboerne havde observeret på vejen, blev heller ikke senere fundet.

Publiceret 06 September 2010 09:33